Hvad har de nordiske lande at sige om bæredygtighed?

Think Nordic! Podcast: Who are the Nordics to talk about sustainability?

EU commissioner for Climate Action Connie Hedegaard, professor Johan Rockström from the Potsdam Institute for Climate Impact Research, and President of Wise Europa Think Tank Maciej Bukowski

Photographer
Robert Bednarczyk

Lyt til podcasten Think Nordic! :

Bemærk, at denne podcast er på engelsk.

De nordiske lande har ry for at være globale foregangslande, når det gælder bæredygtighed, men et højt forbrugsniveau giver også visse udfordringer. Hvordan kan nordiske klimaløsninger fungere i andre dele af verden?


Lyt på Spotify

I dette afsnit af podcast-serien Think Nordic! diskuterer tidligere EU-kommissær for klima Connie Hedegaard, professor Johan Rockström fra Potsdam Institute for Climate Impact Research og præsidenten for tænketanken Wise Europa, Maciej Bukowski, hvad den nordiske bæredygtighedsmodel indebærer, og hvordan den kan tilpasses andre sammenhænge.

Tillid er fundamentet for bæredygtighed i Norden

“Indbyggerne i Norden er ikke nødvendigvis mere bekymrede for miljøet, end man er andre steder i verden. Det er tilliden og de stærke institutioner i de nordiske lande, der har resulteret i mange års implementering af miljøafgifter og miljøforordninger,” siger Johan Rockström i podcasten, som er indspillet live foran et publikum i den nordiske pavillon på COP24 i Katowice i Polen. 

Ifølge Connie Hedegaard er det præcis sådan, det bør være. "Forordninger og lovgivning skal fungere som motivation til at gøre det rigtige. Det handler ikke bare om god samvittighed – klimahandling skaber arbejdspladser og vækst," siger hun.

Rockström ser Norden som et forbillede for, hvordan man adskiller økonomisk vækst og CO2-udledning.. "Helt firkantet sagt handler det om at beskatte uønsket adfærd og belønne adfærd, som man ønsker at opmuntre. Det lyder enkelt, men det tager tid og kræver tillid til regeringen,” tilføjer Connie Hedegaard og forklarer, hvordan cleantech-sektoren i Norden er vokset gennem flere år.

De nordiske løsningers positive vippepunkt

“COP24 afholdes i Katowice, som er en region, hvor kulminedrift har været en af de primære drivkræfter bag den økonomiske vækst. Hvis vi skal løse klimakrisen, skal kullet blive i jorden. Her er klimaforandringer i høj grad en social problemstilling Vi er nødt til at forandre et samfund, der har været afhængigt af kul i 150 år,” siger Maciej Bukowski. Han mener, at den nordiske model og de nordiske løsninger kan være en inspiration for Polen, men advarer samtidig om, at overgangen skal ske i samarbejde med befolkningen.

Uanset hvor klimaløsningerne sættes ind, skal de tilpasses den lokale kontekst. "Præcis som vi forsøger at undgå klimaforandringernes negative vippepunkter, er vi også nødt til at anerkende de potentielle positive vippepunkter, hvor løsninger tilpasses og skaleres over hele verden. Det er, hvad de nordiske løsninger har potentiale til at gøre," siger Johan Rockström.

Hør hele podcasten for at få mere at vide om, hvordan forbruget påvirker de nordiske landes fodaftryk, om sparringen mellem regeringer og erhvervsliv, og hvordan nordiske virksomheder forbereder sig på en lavemissionsfremtid. Du finder podcasten Think Nordic! dér, hvor du plejer at finde dine podcasts, men du kan også lytte øverst på denne side.